Kranio-Sakral Terapi hvor mange behandlinger?

Hvor mange behandlinger skal jeg egenlig have med Kranio-sakral Terapi?

Mange af jer der kommer i min klinik og får Kranio-Sakral Terapi og bindevævsmassage, har smerter i bevægeapparatet. Mange tror faktisk at de skal komme her x-antal gange, som man typisk skal hos fys eller kiropraktor.

Men det er ikke den måde jeg arbejder på. Faktisk er det ikke så smart af mig – for jeg ville jo tjene flere penge, hvis jeg nu sagde til dig, at du skulle komme hver uge i 3 måneder

Men min erfaring fortæller mig at der er rigtig god effekt efter bare en enkelt behandling med Kranio Sakral Terapi – og så vil jeg rigtig gerne, at du selv mærker efter hvornår du trænger til behandling igen, i stedet for at jeg bare automatisk siger: “kom igen om en uge”.

Selvfølgelig kan jeg ikke “trylle” et problem væk som du har døjet med i flere år – bare lige sådan. Det kan jeg ikke love dig – men de fleste har en god effekt allerede efter første behandling i klinikken.

Jeg synes, noget af det vigtigste i livet er, at vi selv mærker efter: “Hvordan har jeg det i i dag?” og så lever livet efter det vi mærker den pågældende dag og handler, hvis krop eller sind gør ondt

Hav en rigtig dejlig dag

Tabitha
www.KlinikLindholm.dk

Mor og datter bbhugme

Lækker glutenfri kage med hemmelig ingrediens …

Ja kagen har en hemmelig ingrediens – og det er bedst sådan for hvis folk hører det INDEN de får serveret kagen, så vil de garanteret ikke smage.

Ja det er altså ikke sådan at det er noget ulækkert der er i. Bare lidt overraskende…


2015-12-30 12.09.34

Der er bønner i – altså de små sorte eller hvide bønner man kan købe og udbløde og koge. Men bare rolig – det er muligt at snyde lidt – jeg køber tit en stak dåsebønner når de er på tilbud. Det er altså liiige lidt nemmere. Især når man som mig ikke er så struktureret – eller man får en pludselig indskydelse om at NU skal vi have kage.

Her kommer opskriften – prøv den nu af – den er totalt lækker brownie-agtig.

 

Bønnekage – browniestyle

200 g kogte bønner (ca 1 1/4 dl tørrede sorte, udblødt og kogt efter anvisningen) eller

1 dåse bønner uden væde – skyllet godt (sorte, butterbeans eller cannelinni)

100 g blødt smør

200 g rørsukker

100 g mørk chokolade

2 tsk fiberbag

½ tsk vanillepulver (eller måske 1½ tsk vanillesukker)

1 drys salt

½ dl cacao

1 tsk bagepulver

½ tsk natron

3 æg

 

Start med at skylle bønnerne godt hvis du bruger dåsebønner. Lad dem dryppe lidt af. Op i foodprocessoren med dem. Smør, sukker og vanille køres med til en lind masse.

Sæt chokoladen over vandbad og smelt den (brug evt microovn hvis du har sådan en)

Blend resten af ingredienserne sammen og tilsæt et æg ad gangen. Til sidst køres chokoladen i i en tynd stråle.

Du kan lave kagerne som muffins eller en hel kage i en lille bradepande på ca. 20x30cm.

175 grader varmluft – 12-14 minutter for muffins og 25-35 minutter for en hel kage.

Dejlig konfekt-agtig kage. Kagen holder sig luftig og fugtig flere dage. Jeg plejer at opbevare resten på køl (hvis der når at blive en rest) ;D

Kræsne børn – er det virkelig altid forældrenes skyld???

Smak – så fik man en over nakken igen – som forældre til børn med sensitivt nervesystem bliver man TRÆT når BT og DR slår artikler op omkring kræsenhed og konkluderer at det er forældrenes skyld – og man skal da bare…..

Så jeg er bare super glad for at have fundet den her artikel som giver et noget mere nuanceret billede af det – ENJOY 🙂

Læs artiklen her

Samtidig er det super rart at vide at man kan hjælpe de her børn sansebørn og give dem ro og styrke deres nervesystem. Det er så vigtigt at de føler sig forstået <3

Her slår jeg selvfølgelig et slag for Kranio-Sakral Terapi og Homøopati forstås 😉

Skriv til mig hvis du vil høre mere om hvad jeg kan gøre for dig og dit barn.

Baby Bodylotion fra Sofie la Girafe

Så er turen kommet til den lækre bodylotion fra Sofie la Girafe.

Mild og lækker bodylotion til hele familien. Lækker konsistens og let at smøre på. Denne creme er så mild og god at den også er en super creme at bruge mens man er gravid.

Super fin gaveidé til gravide eller nybagte mødre 🙂

Sofie la Girafe Body Lotion

Denne bodylotion er blid, fugtgivende og nærende. Lavet specielt til baby’s hud
• Rig og fugtgivende creme som trænger hurtigt ind i huden
• Nem at smøre på
• Blødgør barnets hud og styrker hudens egen naturlige beskyttelse.
• Efterlader huden blød og smidig

Sammensætningen af rene økologiske ingredienser forkæler dit barns hud
• White Tea styrker huden og tilfører antioxidantisk beskyttelse
• Jojobaolie, kakaosmør og Shea smør fugter huden, og tilfører huden
et tyndt fugtbevarende beskyttende lag
• Lavendel-vand lindrer og forebygger hudirritationer
• Havremælk fugter, beroliger og lindrer inflammation

Anvendelse:
Smør en lille mængde lotion på barnet. Hellere lidt men tit 🙂
0 måneder +

Tips:
En hurtig måde at smøre lotion på en lille krudtugle: fordel en lille mængde
lotion mellem håndfladerne, gnid dem sammen, så cremen fordeles jævnt.
Massér håndfladerne på barnets hud.

Tube med 150ml – prisen er 149kr

Du kan købe let på Mobilepay på 28 89 15 81 eller hoppe over på shoppen for at betale med dankort eller PayPal og ViaBill

Protection Cream

Ekstra plejende og reparerende creme. Den er udviklet til problemhud og er også genial at bruge til at fjerne rødme i bleområdet på den lille baby. Her har jeg afprøvet den på knægtens eksem på albuerne – og huden blev så fin og silkeblød allerede efter første gang.

Sofielagirafe

Der er rigtig mange gode ting at sige om cremen. Det aller bedste er at den ikke indholder noget fy-fy 😉

Protection Cream fra Sofie la Girafe er en fed, beskyttende creme til ansigtet og kroppen
• let og behagelig at bruge
• forhindrer udtørring
• efterlader et beskyttende lag på huden
• forhindrer fugt og hudirritation under bleen
• beskytter huden mod UV-skader, vind og temperaturændringer – fin som udendørscreme

Cremen er sammensat af rene, økologiske ingredienser, som forkæler dit barns hud
• White Tea styrker huden og tilfører antioxidantisk beskyttelse
• Karanja olie giver en naturlig UV beskyttelse af huden
• Macadamia voks og Shea smør danner et beskyttende, men gennemtrængeligt lag på huden
• Squalene styrker hudens beskyttelse
• Aloe Vera og lavendel-vand lindrer huden
• Timian og Tea Tree ekstrakt, begge antiseptiske ingredienser,
hjælpe med at forebygge og lindre inflammation

Anvendelse:
Fordel en lille mængde creme på barnets hud. Gerne et tyndt lag tit istedet for et tykt lag sjældent 🙂

Denne creme må ikke anvendes omkring øjnene.

Som “nat-creme” anbefales Sophie la Girafe Baby Face Cream.

0 måneder +

Tips:
Denne creme er god på sprukne og irriterede hudområder. Super fin som håndcreme til barnet også.

Cremen findes i 50ml tuber og koster 149kr

Du kan købe over Mobilepay på 28 89 15 81 eller hoppe over på shoppen hvis du hellere vil betale med dankort, paypal eller ViaBill 😉

Link til udsendelse om Kranio Sakral Terapi

Du skal da ikke snydes for en lille udsendelse der har været i TV2Nord omkring Zoneterapi og Kranio-Sakral Terapi. Jeg har delt den på klinikkens facebookside – men du får lige et link her også:

http://www.tv2nord.dk/artikel/340051:Regionale-nyheder–Zoneterapi–Tryk-under-fOedderne-stopper-skrigene-fra-kolikbOern

Fordøjelsesproblemer og nakken?

Har lige skrevet med en mor til en dreng på knap 2. Drengen havde problemer med forskellige madintollerancer og havde luft i maven og var meget oppustet. De kunne ikke rigtig komme til bunds i problemet selvom drengen undgik de fødeemner han var testet for. Ikke rart for sådan en lille størrelse og hans forældre.

Efter lidt skriven frem og tilbage skriver moderen at han har medfødte skævheder i nakken… og se SÅ begynder jeg at forstå sammenhængen…

Det er sådan at den 10. hjernenerve (nervus vagus) går ned ved nakken/kraniets kant. Den skal igennem et lille bitte hul på størrelse med en lillefingernegl. Det er jo ikke ret meget når man ikke engang er to endnu 😉 Her kan du se de forskellige organer som nerven har forbindelse – det er jo en stor del af fordøjelsessystemet blandt andet. Har lånt et billede så det er lidt lettere at se. Nerven er den gule streg som kommer vidt omkring 😉

vagus_nerve
Billedecredit: medical-dictionary.thefreedictionary.com/

Hvis den nerve bliver klemt – enten pga en medfødt skævhed eller fordi du har været ude for et uheld – et fald eller f.eks. et biluheld, så opstår der tit diverse følgeproblemer som f.eks fordøjelsesproblemer. De forskellige symptomer kan være ret diffuse. Måske er det derfor denne nerve også kaldes den vagabonderende hjernenerve. Det skal jeg ikke kloge i 😉

Tit ser man små skævheder hos helt små baby´er da fødselen kan være en hård omgang for sådan en lille krop. Fødselen på normal vis sætter gang i hjernevædskens pulsation. Men hvis barnet bliver trykket eller måske taget med sugekop eller andre hjælpemidler så kan der opstå en lille skævhed – man kan godt forestille sig at der jo ikke skal meget til for at nerven kan blive klemt når passagen er så lille som den er.

Men den gode nyhed er at der faktisk ikke skal så meget til for at lave fri passage igen… især ikke hvis det er et lille barn eller at uheldet er sket for nyligt. Jeg plejer at opleve at klienterne får en umiddelbar lindring allerede efter første behandling…

Metoden med Kranio Sakral Terapi er meget mild i sin form så det er meget behageligt selv for små børn at få behandling. Det afslapper nervesystemet og får hjernevædsken til at flyde frit igen når blokeringerne fjernes.

Jeg plejer at sammenligne det med at tage en gynge og hive den godt langt tilbage så der kan komme fart på VUSJJ

Håber du kunne bruge min lille erfaring til noget… jeg er fuld af forundring over for fint vi hænger sammen… hvor utroligt komplekst det hele fungerer. Det giver mig utroligt meget at kunne hjælpe dig eller dit barn med at få det meget bedre – og endda med så mild en metode som Kranio Sakral Terapi.

Skriv endelig til mig hvis der er spørgsmål eller du vil høre hvad jeg kan hjælpe dig med – jeg sidder lige her bag skærmen 😉

Glutenfri blandinger

Der er kommet endnu en god ting ud af at være på helsemessen i Århus her den 6. Marts. Jeg fandt blandt andet en lille stand med et firma som kalder sig Naturlic. De laver lækre, glutenfri fiberblandinger som kan anvendes i bagværk. Et lille firma hvor ejeren selv stod bag disken på standen og viste hvor meget hun brændte for produkterne.

Nu har jeg jo en svaghed for søde sager – det er ikke nogen hemmelighed 😉 Så den ene brødblanding jeg købte med Æble/kanel er lige blevet tryllet om til disse her:

cookieskanel

Blandingen består af quinoaflager, hirseflager, tørrede æbletern, solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø, kartoffelfibre, kartoffelprotein og kanel. Der er ikke talsat sukker og hævemiddel i blandingen. Det er meningen at de kan laves til boller eller brødklapper. Eller grød – det tror jeg kunne være rigtig lækkert!

For at se opskriften på cookies besøg da deres hjemmeside Naturlic.dk

Jeg har prøvet at bage de neutrale brødklappere som små boller. De smager MEGET helse-agtigt… men jeg tænker at anvende blandingen som en slags fiber-tilskud til mine glutenfri boller… så tror jeg det bliver godt!

Find flere opskrifter og tips til dig og dine glutensensitive børn her på bloggen.