Tag-arkiv: Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi hvor mange behandlinger?

Hvor mange behandlinger skal jeg egenlig have med Kranio-sakral Terapi?

Mange af jer der kommer i min klinik og får Kranio-Sakral Terapi og bindevævsmassage, har smerter i bevægeapparatet. Mange tror faktisk at de skal komme her x-antal gange, som man typisk skal hos fys eller kiropraktor.

Men det er ikke den måde jeg arbejder på. Faktisk er det ikke så smart af mig – for jeg ville jo tjene flere penge, hvis jeg nu sagde til dig, at du skulle komme hver uge i 3 måneder

Men min erfaring fortæller mig at der er rigtig god effekt efter bare en enkelt behandling med Kranio Sakral Terapi – og så vil jeg rigtig gerne, at du selv mærker efter hvornår du trænger til behandling igen, i stedet for at jeg bare automatisk siger: “kom igen om en uge”.

Selvfølgelig kan jeg ikke “trylle” et problem væk som du har døjet med i flere år – bare lige sådan. Det kan jeg ikke love dig – men de fleste har en god effekt allerede efter første behandling i klinikken.

Jeg synes, noget af det vigtigste i livet er, at vi selv mærker efter: “Hvordan har jeg det i i dag?” og så lever livet efter det vi mærker den pågældende dag og handler, hvis krop eller sind gør ondt

Hav en rigtig dejlig dag

Tabitha
www.KlinikLindholm.dk

Mor og datter bbhugme

Lækker glutenfri kage med hemmelig ingrediens …

Ja kagen har en hemmelig ingrediens – og det er bedst sådan for hvis folk hører det INDEN de får serveret kagen, så vil de garanteret ikke smage.

Ja det er altså ikke sådan at det er noget ulækkert der er i. Bare lidt overraskende…


2015-12-30 12.09.34

Der er bønner i – altså de små sorte eller hvide bønner man kan købe og udbløde og koge. Men bare rolig – det er muligt at snyde lidt – jeg køber tit en stak dåsebønner når de er på tilbud. Det er altså liiige lidt nemmere. Især når man som mig ikke er så struktureret – eller man får en pludselig indskydelse om at NU skal vi have kage.

Her kommer opskriften – prøv den nu af – den er totalt lækker brownie-agtig.

 

Bønnekage – browniestyle

200 g kogte bønner (ca 1 1/4 dl tørrede sorte, udblødt og kogt efter anvisningen) eller

1 dåse bønner uden væde – skyllet godt (sorte, butterbeans eller cannelinni)

100 g blødt smør

200 g rørsukker

100 g mørk chokolade

2 tsk fiberbag

½ tsk vanillepulver (eller måske 1½ tsk vanillesukker)

1 drys salt

½ dl cacao

1 tsk bagepulver

½ tsk natron

3 æg

 

Start med at skylle bønnerne godt hvis du bruger dåsebønner. Lad dem dryppe lidt af. Op i foodprocessoren med dem. Smør, sukker og vanille køres med til en lind masse.

Sæt chokoladen over vandbad og smelt den (brug evt microovn hvis du har sådan en)

Blend resten af ingredienserne sammen og tilsæt et æg ad gangen. Til sidst køres chokoladen i i en tynd stråle.

Du kan lave kagerne som muffins eller en hel kage i en lille bradepande på ca. 20x30cm.

175 grader varmluft – 12-14 minutter for muffins og 25-35 minutter for en hel kage.

Dejlig konfekt-agtig kage. Kagen holder sig luftig og fugtig flere dage. Jeg plejer at opbevare resten på køl (hvis der når at blive en rest) ;D

Kræsne børn – er det virkelig altid forældrenes skyld???

Smak – så fik man en over nakken igen – som forældre til børn med sensitivt nervesystem bliver man TRÆT når BT og DR slår artikler op omkring kræsenhed og konkluderer at det er forældrenes skyld – og man skal da bare…..

Så jeg er bare super glad for at have fundet den her artikel som giver et noget mere nuanceret billede af det – ENJOY 🙂

Læs artiklen her

Samtidig er det super rart at vide at man kan hjælpe de her børn sansebørn og give dem ro og styrke deres nervesystem. Det er så vigtigt at de føler sig forstået <3

Her slår jeg selvfølgelig et slag for Kranio-Sakral Terapi og Homøopati forstås 😉

Skriv til mig hvis du vil høre mere om hvad jeg kan gøre for dig og dit barn.

Fordøjelsesproblemer og nakken?

Har lige skrevet med en mor til en dreng på knap 2. Drengen havde problemer med forskellige madintollerancer og havde luft i maven og var meget oppustet. De kunne ikke rigtig komme til bunds i problemet selvom drengen undgik de fødeemner han var testet for. Ikke rart for sådan en lille størrelse og hans forældre.

Efter lidt skriven frem og tilbage skriver moderen at han har medfødte skævheder i nakken… og se SÅ begynder jeg at forstå sammenhængen…

Det er sådan at den 10. hjernenerve (nervus vagus) går ned ved nakken/kraniets kant. Den skal igennem et lille bitte hul på størrelse med en lillefingernegl. Det er jo ikke ret meget når man ikke engang er to endnu 😉 Her kan du se de forskellige organer som nerven har forbindelse – det er jo en stor del af fordøjelsessystemet blandt andet. Har lånt et billede så det er lidt lettere at se. Nerven er den gule streg som kommer vidt omkring 😉

vagus_nerve
Billedecredit: medical-dictionary.thefreedictionary.com/

Hvis den nerve bliver klemt – enten pga en medfødt skævhed eller fordi du har været ude for et uheld – et fald eller f.eks. et biluheld, så opstår der tit diverse følgeproblemer som f.eks fordøjelsesproblemer. De forskellige symptomer kan være ret diffuse. Måske er det derfor denne nerve også kaldes den vagabonderende hjernenerve. Det skal jeg ikke kloge i 😉

Tit ser man små skævheder hos helt små baby´er da fødselen kan være en hård omgang for sådan en lille krop. Fødselen på normal vis sætter gang i hjernevædskens pulsation. Men hvis barnet bliver trykket eller måske taget med sugekop eller andre hjælpemidler så kan der opstå en lille skævhed – man kan godt forestille sig at der jo ikke skal meget til for at nerven kan blive klemt når passagen er så lille som den er.

Men den gode nyhed er at der faktisk ikke skal så meget til for at lave fri passage igen… især ikke hvis det er et lille barn eller at uheldet er sket for nyligt. Jeg plejer at opleve at klienterne får en umiddelbar lindring allerede efter første behandling…

Metoden med Kranio Sakral Terapi er meget mild i sin form så det er meget behageligt selv for små børn at få behandling. Det afslapper nervesystemet og får hjernevædsken til at flyde frit igen når blokeringerne fjernes.

Jeg plejer at sammenligne det med at tage en gynge og hive den godt langt tilbage så der kan komme fart på VUSJJ

Håber du kunne bruge min lille erfaring til noget… jeg er fuld af forundring over for fint vi hænger sammen… hvor utroligt komplekst det hele fungerer. Det giver mig utroligt meget at kunne hjælpe dig eller dit barn med at få det meget bedre – og endda med så mild en metode som Kranio Sakral Terapi.

Skriv endelig til mig hvis der er spørgsmål eller du vil høre hvad jeg kan hjælpe dig med – jeg sidder lige her bag skærmen 😉

Glutenfri blandinger

Der er kommet endnu en god ting ud af at være på helsemessen i Århus her den 6. Marts. Jeg fandt blandt andet en lille stand med et firma som kalder sig Naturlic. De laver lækre, glutenfri fiberblandinger som kan anvendes i bagværk. Et lille firma hvor ejeren selv stod bag disken på standen og viste hvor meget hun brændte for produkterne.

Nu har jeg jo en svaghed for søde sager – det er ikke nogen hemmelighed 😉 Så den ene brødblanding jeg købte med Æble/kanel er lige blevet tryllet om til disse her:

cookieskanel

Blandingen består af quinoaflager, hirseflager, tørrede æbletern, solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø, kartoffelfibre, kartoffelprotein og kanel. Der er ikke talsat sukker og hævemiddel i blandingen. Det er meningen at de kan laves til boller eller brødklapper. Eller grød – det tror jeg kunne være rigtig lækkert!

For at se opskriften på cookies besøg da deres hjemmeside Naturlic.dk

Jeg har prøvet at bage de neutrale brødklappere som små boller. De smager MEGET helse-agtigt… men jeg tænker at anvende blandingen som en slags fiber-tilskud til mine glutenfri boller… så tror jeg det bliver godt!

Find flere opskrifter og tips til dig og dine glutensensitive børn her på bloggen.

Smertelindring – hvad kan Kranio-Sakral Terapi?

Smerter – det kender vi alle. Af og til gør knæet ondt eller vi får lavet en forkert bevægelse med nakken eller ryggen. Måske er du en af dem, som har levet med kroniske smerter i mange år?

Smertestillende
Smerter… what to do?

Jeg har fået ret stor erfaring med smertelindring her i klinikken allerede. Flere er kommet med smerter i hoved, ryg, skuldre, nakke, knæ eller lænd. Det er SÅ skønt at kunne afhjælpe eller lindre et akut problem. Ja jeg bliver faktisk helt høj af det 😀

Men hvad er det der sker når jeg behandler med Kranio-Sakral Terapi (KST) og bindevævsmassage??

Jeg vil prøve at forklare det kort:

Hvis man kommer ud for et uheld eller en ulykke bliver nervesystemet belastet. Centralnervesystemet går i chocktilstand og går på standby. Muskler og bindevæv spændes for at undgå at kroppen går i stykker. Det er ren “overlevelse” for at spænde omkring bl.a. blodårerne, for at en forulykket person ikke skal miste for meget blod.

Lige efter et fald eller en ulykke sker det ofte at det ikke gør så ondt. Du når lige at tænke at du er sluppet heldigt. Det er din intelligente krop som sender masser af endorfin ud for at smertedække dig. Det er et forsvar mod at dø af smerte. De konkrete skader mærkes først rigtigt senere. kilde: “intelligente celler” af Bruce H. Lipton. Side 152.

Vigtigt at få choket ud af kroppen

Når klienter kommer med smerter efter fald eller mere alvorlige uheld, starter jeg altid med at gå ind og fortæller centralnervesystemet, at det skal slippe den spænding. Til dette bruger jeg et stillepunkt. Jeg holder mine hænder enten på hovedet, bækkenet eller fødderne. Stillepuktet får dig til at slappe helt af ved at hjernevæsken stilles i bero et øjeblik. Det føles for mange som om man synker helt ned i madradsen og bliver tung og afslappet. Det er naturens egen afspænding – i denne tilstand kan kroppen reparere og styrke sig selv på sine egne betingelser.

Når du befinder dig i stillepunkt, slapper du af og hviler i en behagelig afspændingstilstand – og det kan faktisk måles sådan helt naturvidenskabeligt. Blodtryk og puls falder – og hvis nu jeg havde et EEG apparat, som registrerer hjernebølger, så kunne jeg vise dig at du befinder dig i en tilstand af “alfa-bølger”. Efter en tur i alfa-bølgerne bliver vi meget kvikkere og hjernen fungerer bedre. Det er som om batterierne er blevet ladet op.

Når vi har ondt og spænder er det næsten umuligt at bringe sig selv i en sådan afslappet tilstand. Kroppen kan maksimalt “overleve” Konsekvensen bliver let at kroppen forfalder hurtigere, og lettere bliver angrebet af sygdomme. Stress eller chock forhindrer kroppens muligheder for at reparere sig selv. Når vi går rundt og blot “overlever”, fungerer kroppen med det såkaldte sympatiske nervesystem, “stressnervesystemet”. Her er det at Kranio-Sakral Terapien kan komme dig til hjælp. Når vi bringes i stillepunkt, skifter kroppen over til det såkaldte parasympatiske nervesystem, “afspændingsnervesystemet”. I denne tilstand kan vi frigøre os fra det belastende chok, så kroppen ganske naturligt kan begynde at genopbygge sig selv. Kilde: “Hjælp min krop gør ondt” – Trine Rosenberg

Smertelindring
Smertelindring med Kranio-Sakral Terapi

Herefter kan jeg gå igang med at løsne spændingerne som sidder i og omkring det led eller det sted smerten opleves. Det gør jeg typisk med bindevævsmassage hvor vævet blidt flyttes indtil spændingen slipper. Mange gange kombinerer jeg også med forskellige triggerpunkter og kranio-sakral-greb som får kroppen igang med at arbejde. Super spændende sådan at få lov at samarbejde med kroppen på den måde.

Hmm nu blev det nok alligevel lidt langt. Men håber at det har givet dig et lille indblik i hvad det er du kan opnå med Kranio-Sakral Terapi. Hvis du har et konkret problem så kontakt mig gerne – så skal jeg fortælle hvad jeg kan gøre for dig 😉

Klinik Lindholm – Kranio Sakral Terapi

Så er mit nye klinik-rum ved at tage form så jeg kan tage imod dig i afslappende omgivelser.

Her er et lille sneak-peak af stemningen i klinikken… mere kommer senere når jeg får det hele på plads 🙂

Billeder fra Klinikken

Hos Klinik Lindholm tilbyder jeg Kranio Sakral Terapi og bindevævsmassage i en blanding alt efter dine behov og udfodringer. Kontakt mig gerne – så skal jeg fortælle hvad jeg kan gøre for dig.

Klinikken ligger i Tornby mellem Hirtshals og Hjørring i Nordjylland.

 

Drømmer du om et 2014 uden smerter?

På bloggen her, vil der hver uge komme små indlæg, om sundhed, kroppen og psyken.  Jeg har masser af små tips og tricks i ærmet som jeg gerne deler med dig. Meningen er at inspirere hinanden til positive forandringer i hverdagen – så jeg hører selvfølgelig også gerne dine spørgsmål, din mening og hvis du har nogle små tricks du vil dele 🙂 Jeg glæder mig til at skrive her på bloggen og fortælle mere om mit arbejde som Kranio-Sakral Terapeut.centimeter new 4