Stramt tungebånd og Kranio-Sakral Terapi

Har din baby eller dit barn stramt tungebånd? Det kan virkelig gøre hverdagen svær for jer i familien.

Hvis tungebåndet er stramt så er kropsbehandling en ret vigtig del af behandlingen.

Man bør aldrig få foretaget et klip af tungebåndet uden også at have et forløb med kropsbehandling af en eller anden art.  Spændinger i kroppen kan påvirke både kvaliteten af klippet og ophelingen bagefter barnet får klippet tungebåndet.

Her vil jeg selvfølgelig anbefale Kranio-Sakral Terapi.

Det er nemlig en meget blid behandling af barnets spændinger som foregår helt på barnets præmisser. Blide tryk med en dybdevirkende effekt.

 

Baby Stramt tungebånd Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi før klip af tungebånd:

 

For at lægen eller fagpersonen der skal foretage klippet, kan få de bedste muligheder for at foretage et godt klip, er det vigtigt at der ikke er spændinger. Spændingerne kan nemlig gøre det svært at lave et fuldstændingt klip. Men faktisk har behandlingerne inden et klip også en stor indflydelse i forhold til at mindske smerter og hævelser efter klippet.

Hvis der er spændinger i kroppen kan såret vokse skævt sammen eller endda vokse for hurtigt sammen efter klippet.

Jeg plejer at anbefale at helt små babyer får minimum 2-3 behandlinger før et klip. Hvis dit barn er større kan det tit kræver et lidt længere forløb. Det er forskelligt hvor spændt dit barn er og hvor hurtigt det slipper ved bahendlingerne.

Det er vigtigt at den sidste behandling ligger så tæt på klippet som muligt. Så det aftaler vi individuelt, så det kommer til at passe bedst til jeres situation.

 

Kranio-Sakral Terapi efter klip af tungebånd:

Tungebåndet er en del af kroppens elastiske bindevæv som hænger sammen på kryds og tværs i kroppen. Trækker man i den ene ende så strækker det et andet sted. Derfor sker der dét, at når tungebåndet bliver klippet, så kommer musklerne i hele kroppen til at arbejde anderledes. Det betyder at der kan komme ømhed og spændinger forskellige steder i kroppen efter klippet.

Spændinger kan opstå fra den ene dag til den anden. Du skal være særligt opmærksom på spændinger der kan opstå når du laver aftercare, når der er nye tænder på vej, ved sygdom, ved store forandringer i dagligdagen, ved chok eller ved udviklingsspring.

Jeg plejer at anbefale behandling med Kranio-Sakral Terapi lige efter klippet, og ikke senere end en uge efter. Ved behandlingen finder jeg de spændinger der er og vi aftaler om der er brug for yderligere behandlinger.

Barn med stramt tungebånd - behandling med Kranio-Sakral Terapi

Hvor mange behandling er nødvendigt?

 

Det er meget forskelligt fra person til person hvor mange behandlinger der er nødvendige i forhold til stramt tungebånd.

Kranio-Sakral Terapi og bindevævsmassage kan være nødvendigt et godt stykke tid efter klippet. Spændingerne kan også komme igen, selvom der har været en periode uden spændinger. Som beskrevet ovenfor er der jo forskellige triggere der kan udløse spændinger.

Jeg plejer at sige at normalvis har større børn og voksne behov for flere behandlinger  end helt små babyer. Det er fordi de har gået i længere tid med det stramme tungebånd,  og kroppen derfor er blevet vandt til at kompensere for smerter og spændinger i kroppen.

Man siger at som udgangspunkt er det en god idé at starte 1-2 måneder før klippet og blive ved i minimum de uger, man laver aftercare (op til 6 uger efter). 

Efter klippet kan det være smart at få behandling med cirka en uges mellemrum. Så holder vi spændingerne godt i bund og hjælper ophelingen. Senere kan vi øge afstanden imellem eller aftale at få behandling ved behov, sygdom, tandfrembrud, vuggestueopstart, tilbagefald eller andet. Det  kan vi aftale fra gang til gang. Du kender dit barn og kan se hvornår der er ændringer i trivsel eller bevægelser.

Vi laver en plan sammen og ser på hvad dit barn har behov for.

Skriv endelig en besked til mig hvis der er noget du er i tvivl om eller du vil høre min vurdering af jeres udfordringer – jeg elsker at hjælpe jer igennem.